onsdag den 22. september 2010

Dejlig fødselsdag :)

Har jo fødselsdag i dag, og har bare haft en super skøn dag :)
Først var vi til babysvøm med lillemanden, så havde jeg nogle skønne mødre med deres bebser på besøg til lagkage og sluttede så aftenen af med en omgang Zumba :)
Så der har ikke været meget afslapning til mig :) Men har været en super skøn dag.

Da vi fik Aldi ind af døren i denne uge, var der en opskrift på lagkagebunde, og den måtte da bare afprøves, når nu den kom lige inden min fødselsdag.
Den første jeg lavede gik i stykker, da jeg havde brugt en springform på 26 cm i diameter i stedet for 20 cm, og derfor ikke turde give den mere, så den var ikke færdig i midten, men efter nr. 2 forsøg, havde jeg godt turde givet den mere. 
Havde egentlig opgivet, men man er vel stædig, så mig i gang igen, og fandt en løsning til de 20 cm i diameter og så ellers op på hesten igen.
Denne gang lykkedes det, og det gik fint med at skære den ud, selv om sådan en lagkagebundkage bare smuldre så meget, men nøj den smager godt :) Så kan kun anbefale at lave den selv.

Så fik lagt lagkagen sammen med mit yndlingsfyld, kagecreme med banan og kagecreme med makroner og chokolade hakket i stykker. Glasur på toppen, og flødeskum rundt om lagkagen. Overvejede at prøve noget andet, men niksen, måtte bare have dette :) Mums!!

Men som i nok kan se er det ikke mig der er kagemesteren i familien, men vist min twinsøster Bianca - hun har sjovt nok også fødselsdag i dag :) Tillykke søde B :)

Lagkagebunde:
4 æg
160 g sukker
1 stor spsk. vand
1 tsk. vanille med top
1 knivspids salt 
120 g hvedemel
1 tsk. bagepulver

Fremgangsmåde
Pisk æggene med vand, vanille, salt og sukker til en fin mousse. Sigt mel og bagepulver i og vend det forsigtigt i æggemassen. (Jeg havde lidt svært ved at få melet vendt rigtigt i, så rørte vist mere end vendte, men det lykkedes)
Hæld dejen i en 20 cm stor springform. Bages ca. 20 min. ved 200 grader. Køles af og flækkes derefter til 3 bunde med en skarp kniv. (Jeg bagte den i ca. 5-10 min. længere, for at den ikke længere var blød i midten, hvis den skal laves i 26 cm springform, skal den mindst have 40-50 min, stik lidt i den undervejs, den skal være ens at stikke i ude i siden og inde i midten.

God fornøjelse!!

Lige en lille hurtig opdatering.
Mums, se hvad min forlovede lige har disket op med:

Rejer, kylling og ris med paprika, dejlig fødselsdags aftensmad :)

5 kommentarer:

  1. Næææ jamen tillykke med fødselsdagen ;0)

    SvarSlet
  2. Tillykke med fødselsdagen. Lyder til at du har haft en skøn fødselsdag! :-)

    SvarSlet
  3. Hej Micha,

    hjertelig tillykke med fødselsdagen :o) Den kage kunne jeg godt lige have nappet et stykke af...

    SvarSlet
  4. Tusind tak allesammen :) Havde en skøn dag :)

    SvarSlet

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails