lørdag den 11. september 2010

Sprøde jordnøddesmør stænger (firkanter)

Sådan så min ud da den var færdig :)

Jeg så disse lækre kager hos Kjær & Schmeling, hvor hun linkede til Smitten Kitchen, hvor hun havde opskriften fra. Dem måtte jeg bare prøve.
Jeg er stadig nybegynder ud i de fine kagers kunst. Har aldrig bagt en kage der er så avanceret :) Samtidig gjorde det heller ikke det hele nemmere, at opskriften var på engelsk. Det har drillet det hele lidt. Men det lykkedes. For at i ikke skal have samme problem, har jeg oversat opskriften, så godt som jeg kunne. Jeg vil dog ikke klandres, hvis ikke det er helt korrekt. Håber bare at selve meningen forstås.

De smager rigtig rigtig godt, men de er godt nok noget fedtede. Lidt ala den gammeldags kiksekage. Men smager meget bedre. Jeg kan kun anbefale at forsøge at lave denne lækkerbisken, men må lige tilføje den er noget af en kaloriebombe. Så kan ikke anbefales, som hverdagsspise.
Den blev også godt modtaget af vores venner, hvor vi var ude i går. Det var i samme anledning, jeg forsøgte mig med projektet :)

Der er en del andre opskrifter, jeg også godt kunne tænke mig at afprøve :) De sidste 3 er fra samme blog som denne, og er nogle hun linker til i samme indlæg, som denne opskrift er i.
Bl.a. Rice Krispies treats med chokolade peanut butter topping, Jordnøddesmør småkager, Jordnøddesmør brownies og Chokolade jordnøddesmør kage 

Opskriften er frit oversat, den originale kan ses her

Sprøde jordnøddesmørs stænger

For sprød skorpe
1 3/4 kopper rice krispies - pif paf puf - pufferne
1/4 kop sukker
3 spsk lys majssirup (brugte mørk ahornsirup, da jeg ikke havde denne)
3 spk usaltet (deres anbefaling) eller saltet smør, smeltet (jeg brugte alm. bagemargarine

Mælkechokolade jordnøddesmør lag (chocolate icing)
141 g god kvalitet mælkechokolade (deres anbefaling) eller semi-sød chokolade, groft hakket (jeg brugte fødselsdagschokoladen fra netto, den med gennemsigtigt papir og flag)
1 kop cremet jordnøddesmør (brugte næsten et helt glas

Chokolade glasur
85 g mørk chokolade (60 til 72 procent kakao), groft hakkede (brugte 70 % kakao fra Marabou
1/2 tsk lys majssirup (brugte mørk ahornsirup, da jeg ikke havde denne)
4 spsk eller 56,7 g usaltet (deres anbefaling) eller saltet smør (jeg brugte alm. bagemargarine

Den sprøde skorpe: 
Spray et stykke køkkenrulle med nonstick madlavnings spray (hedder det det?) og smør bunden og siderne af en firkantet bradepande (ca. 20x20 cm) (jeg brugte bagepapir, da jeg har dårlige erfaringer med andre kager uden, men skal prøves uden)

Begynd at smelte smørret. 
Hæld 1/4 kop vand i en lille gryde. Tilsæt forsigtigt sukker og majssirup (hverken sukker eller majssirup må ikke komme på siderne af gryden), brug en lille træske til at røre i blandingen og rør det godt sammen. Put et slik termometer i gryden. (Brugte et stegetermometer, skal have skaffet mig et slik termometer til næste gang, da det kun var ca. temperatur). 
Kog blandingen ved medium varme til den får bløde bobler (bliver tykkere og mere cremet, der er mange bobler i). 112,8 grader. (235 F)

Fjern gryden fra varmen, rør i smørret, og hæld blandingen over pufferne (morgenmaden). Rør det hurtigt sammen, så der er et lag over alle pufferne og hæld det i den klargjorde bradepande. 
Brug hænderne til at trykke blandingen godt sammen i bunden af bradepanden (dette havde jeg lidt svært ved) (der må ikke komme blanding op af siderne). 
Lad skorpen afkøle til stuetemperatur, mens næste lag klargøres.

Mælkechokolade jordnøddesmør lag (chocolate icing):
I en stor (nonreactive) metalskål røres chokoladen og jordnøddesmørret sammen. Sæt skålen over i en gryde med simrende vand og kog under omrøring, indtil blandingen er jævn (brug en gummi spartel). (jeg brugte en lille gryde i en lidt større gryde.) 
Fjern skålen fra gryden og rør i ca. 30 sekunder for at køle blandingen lidt. Hæld blandingen over den afkølede skorpe. 
Sæt bradepanden i køleskabet 1 time, eller indtil det øverste lag hærder. (jeg havde det stående ca. 1½ time, kunne nok godt havde taget det ud lidt før.) 

Chokolade glasur: 
Bland majssirup, chokolade og smør i en stor (nonreactive) metalskål. Sæt skålen over i en gryde med simrende vand og kog under omrøring, indtil blandingen er helt glat (brug en gummi spartel). (Igen brugte jeg en lille gryde i en lidt større gryde) 
Fjern skålen fra gryden og rør i ca. 30 sekunder for at køle blandingen lidt. Hæld blandingen over det hærdede mælkechokolade jordnøddesmør lag. Blandingen fordeles i et jævnt lag. (Rul evt. bradepanden rundt indtil det er jævnt fordelt, så undgår man at opsamle noget af det andet lag) 
Sæt bradepanden i køleskabet 1 time, eller indtil det hele er hærdet.

Skær det i 9 firkanter (evt. 16 - gjorde jeg heldigvis, de mætter godt) og server. Stangen kan holde sig i køleskabet i op til 4 dage, hvis den er pakket godt ind. 

Jeg brugte denne omregner til de engelske måleenheder.


Lige lidt billeder undervejs:
Første lag køler af

Andet lag under smeltningen

Andet lag efter det hele havde været en tur i køleskabet



Tredie lag under smeltningen



Tredie lag inden det hele kom i køleskabet igen



Stængerne da de havde været i køleskabet og var blevet skåret ud.

5 kommentarer:

  1. Uhm de ser lækre ud min pige dem vil jeg da gerne smage på :-)
    Kan se du har haft en god dag og har været ude og hilse på Helene. knus.

    SvarSlet
  2. Smager "grumt" og dejligt & heldigvis mætter de hurtigt...;)

    SvarSlet
  3. Uha de ser skumle ud - altså på den fede måde :-)

    SvarSlet
  4. 1 3/4 cop rice krispies svare til 4.1 dl efter hva jeg kan regne mig fram til men hvor stor form har du brugt til det. sys ikke 4.1 dl virker af meget

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke en særlig stor form, tror den måler 20-25 cm på alle siderne.

      Slet

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails