R.I.P. Oliver - min elskede kanin

Oliver, da han ikke var så gammel - har desværre ikke rigtig nogle billeder, fra han blev ældre.

Vi måtte desværre sige farvel til Oliver torsdag aften. Han var begyndt at spise en smule, men havde ikke taget på, men tabt sig. Han var til sidst ikke andet end skind og ben, og spiste og drak knap 1/10 del af hvad han plejede.

Dyrlægen spurgte om vi skulle forsøge pinsen over, men da han så undersøgte ham, blev vi enige om at det var mest humant at aflive ham. Jeg ville ikke gå og se ham sulte ihjeld. Han vil altid være savnet, han var en dejlig, men også sær kanin, det hele skulle få efter hans hoved. Men han var elsket.

Nu her efter et par dage, føler jeg virkelig hvor tomt her er, selv om han ikke altid kom ud og ville snakke, ja så var han der, det var nok.

Han er nu begravet hjemme hos min mormor og morfar, så vi altid kan komme og besøge ham.

Oliver - du er savnet.