fredag den 7. oktober 2011

Fredagshygge!

Her har fredag aften indtil videre budt på madlavning i den helt store stil.

Da jeg pga. mit nye arbejde ikke kan nå at lave mad om aftenen, og det derfor står for kærestens regning. Har vi forsøgt at indkøbe kød i større mængder og så gøre det klar sammen en aften, hvor vi laver en ordentlig omgang.

Sidst blev det til frikadeller og kogte kødboller. Som vi har nydt godt af et par gange i løbet af ugen. Vi var så heldige at være en tur i Bilka, hvor der var sat hakket kalv/svin ned, så det måtte lige en tur med hjem og gøres klar. Så nu har vi poser liggende lige til at tage ud, når vi synes det passer.

I aften stod den på tilberedning af ca. 4 kg hakket oksekød. Det resulterede i:
 4 poser med 14 græske bøffer, 3 poser med burgerbøffer, 2 poser med ca. 500 g hakket oksekød til kødsovs og en ordentlig omgang kødboller lavet i ovnen.
Det har taget os godt og vel 1½ - 2 timer:

Jeg synes det er en ganske god løsning og glæder mig til at smage de græske bøffer, da det ikke er noget vi har prøvet at lave før, men der skal jo også være plads til at eksperimenterer.
Samtidig er det også super hyggeligt sådan at stå og lave mad sammen uden en masse stress pga. et meget sultent barn.

Er det noget i gør i hjemme hos jer? Og har i evt. nogle gode forslags til kød eller andet der kan gøres klar til fryseren på denne måde?

Så det er det vores fredag aften er gået med, hvad har du lavet?
Hav en dejlig weekend!

Opskrift brugt til de græske bøffer:
1 æg
1 tsk timian
1 tsk oregano 
1 løg
1 stk citron
2 skiver franskbrød 
500 g. hakket oksekød 
1 spsk hakket persille

De 2 skiver franskbrød lægges i blød i ca. 10 min. derefter presses væden ud af. Citronen presses og saften, franskbrødene og de øvrige ingredienser blandes sammen. Bøfferne formes og steges på panden. 

3 kommentarer:

  1. Lyder ellers hyggeligt. Og super god løsning I har fundet.
    Kødboller af svinekød til suppe, boller i karry eller andet kan også anbefales. Du kan se min opskrift her: http://biancaskageverden.blogspot.com/2011/08/boller-i-karry-la-bianca.html
    Knus

    SvarSlet
  2. De så gode ut - har akkurat lagd greske kjøttboller, de ble riktig gode. Men det frister å prøve din oppskrift, så jeg tror jeg kopierer den (om jeg får lov) :0)

    Ha en fin lørdagskveld!

    SvarSlet
  3. Selvfølgelig må du kopiere den Mona, det er af andre forskellige opskrifter, jeg er kommet frem til denne :)
    KH Micha

    SvarSlet

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails