Søndags hyggen stod på gåtur rundt i området og en tur i skoven og parken, hvor der blev samlet kastanjer. Vi fandt en del der ikke var helt ude af skallen, det var meget spændende for Milas at far skilte dem ad. Men udover det var han ret ligeglad med dem, men mon ikke det bliver sjovere til næste år. Jeg synes i hvert fald det er hyggeligt, og så er der lidt til efterårspynt herhjemme.
Så nu står kastanjerne fint i en glasskål med lys:
Samtidig fik vi handlet, da jeg gerne ville bage. Det blev til to stk. kager. Det var egentlig meningen at jeg kun ville forsøge mig med en gammeldags marmorkage. Men da vi fik en del æbler i går faldt jeg over en sandkage med æbler i Frøken Jensens kogebog, som også måtte prøves af. (det er rart lige at have lidt i fryseren, når jeg ikke har tid i hverdagene)
Men først skulle der lige en middagslur til, da jeg havde været vågen siden kl. halv 4, kunne bare ikke sove, og Milas var meget urolig og smågræd det meste af natten. Så en middagslur måtte der til for os begge.
Marmorkagen var lidt svær at lave, da dejen blev meget tyk, så det med at dele den og så hælde det i lag og lave marmoreringen det fungerede ikke lige så godt som jeg havde regnet med, tror jeg skal prøve en anden opskrift på et tidspunkt. For smagen var der bestemt ikke noget galt med J
Marmorkage – frøken Jensens kogebog side 264
Sandkagen med æbler blev også en ret tyk dej, så det med at vende melet og æblerne i, det fungerede ikke de blev rørt i. Men det blev blandet sammen og fordelt i formen, det er det vigtigste. Heller ikke her er der noget i vejen med smagen, den smager bare rigtig godt og pga. æblerne har den en god svampet konsistens. Det er helt sikkert en jeg vil bage igen.
Sandkage med æbler – frøken Jensens kogebog side 265
Da jeg jo er på arbejde sent i hverdagene, er det kæresten der laver mad, derfor forsøger jeg at lave lidt lækkert, når jeg har fri til det.
Til aften blev det en opskrift fra æblekogebogen. Min søster bruger også denne kogebog, og er i gang med et projekt med at lave en masse opskrifter fra den, så har bladret lidt i den, og faldt over opskriften: Medister og æbler i ovnen. Da vi oven på flytningen skal spare lidt, var det en oplagt ret, da vi har købt en del medister, som er blevet kogt og puttet i fryseren samtidig med at vi fik æbler ind af døren i går.
I opskriften står der man kan servere retten med chutney eller rødkålssalat og giv rugbrød eller kartofler til. Vi har hverken chutney eller rødkålssalat og synes rugbrød var for kedeligt. Så jeg skar kartofler i tykke strimler og lavede dem lige som løgene og æblerne i et andet fad, med salt, peber og timian. Det blev rigtig godt. Fadene med æbler, løg og kartofler kom en tur i ovnen ca. tre kvarter – 1 time. Efter en halv time kom medisteren ind og blev bagt oven på æbler og løgene, da den var forkogt og derfor bare lige skulle bages lidt.
Det smagte rigtig godt, men en anden gang vil jeg ikke bruge æblerne som hoveddelen, da det blev lige skarpt nok i smagen, i stedet laver jeg nok nogle flere kartofler, for dem havde jeg ikke fået lavet nok af. Men det var et dejligt friskt pift æblerne gav retten, så det kan kun anbefales at afprøve.
Medister med æbler – Æblekogebogen side 43
Marmorkagen er bare en god kage. Jeg bager den også tit. men af en eller anden mærkelig grund kalder jeg den for tigerkage. Måske er det en levn fra mine skoledage.
SvarSletJeg kan godt lide det med at den bliver stribet. når der skæres i den. Lidt tigerstribet... måske...
Lyder til I havde en rigtig dejlig søndag!
SvarSletSer super lækkert ud med kagerne og medisteren (har kigget lidt på opskriften, men når den vist ikke) :)