lørdag den 3. december 2011

Boganmeldelse: Glasslottet af Jeannette Walls

Pga. sygdom og travlhed, har denne anmeldelse været lidt længe undervejs. For at skrive en anmeldelse skal jeg have tid og ro, men nu får i den, og kan kun sige: Rigtig god og velskrevet bog.

Glasslottet af Jeannette Walls

Fakta:
Udgivelsesdato: 1. september 2011
Forlag: Hr. Ferdinand
Originalsprog: Engelsk - The Glass Castle


Bogen handler om Jeanette Walls’ opvækst i det man roligt kan kalde en dysfunktionel familie. Børnene går for lud og koldt vand, de lever fra hånden til munden, og på de tidspunkter Jeanette er allermest sulten tager hun mad fra de andre børns madpakker og senere da de bliver ældre, tager hun det mad, de andre børn smider ud på toilettet.

Hele historien starter med at de endnu engang pakker bilen og kører derud af, de er på flugt, siger faderen, men fra hvem vides ikke. Sandsynligvis myndighederne eller en han har snydt eller ikke kunnet betale. Der er et væld af muligheder.

Faderen er alkoholiker og moderen tænker kun på sig selv og hendes kunst. At børnene formår at overleve i utætte huse, uden mad og varmt tøj om vinteren er et under. Uddannelsesmæssigt knokler børnene på, da det er den eneste chance for at komme videre og ikke ende som deres forældre.

Selv om Jeanette fortæller, hvor svigtende forældrene har været i hendes barndom, fortæller hun også om den kærlighed, hun har til sine forældre. Undervejs i hele bogen skinner denne kærlighed igennem, trods hårde ods og manglende tilstedeværelse fra forældrenes side.   

Bogen er skrevet i små sektioner med små oplevelser fra Jeanettes liv. Jeg var opslugt fra start til slut, så kan varmt anbefale denne bog. Men pas på den ikke kryber ind under hunden på dig. Det er nogle barske oplevelser.

God fornøjelse!

1 kommentar:

  1. Selvom De Udødelige er skrevet til unge mennesker, kan voksne jo også læse den. Så hvis du kan lide denne genre, så er den jo et forsøg værd. :)

    Hyggelig blog, du har!

    Vh. Sabine

    SvarSlet

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails